• Porno og skadeligt indhold er allerede blokeret. Det er ikke nok. Nu skal »uønsket gaming« væk fra skoler i København

    Источник: BDK Borsnyt / 26 апр 2024 03:40:43   America/New_York

    Læreren kan ikke nødvendigvis se det ved tavlen. Men det sker i klasseværelser over hele landet. Bag de opslåede computere er det ikke kun skoleopgaver og regnemaskiner, der fylder. Det er også spil eller gaming. Det skal der nu gøres noget ved i Københavns Kommune. I marts svarede forvaltningen i Københavns Kommune nemlig på et spørgsmål fra politikere om, hvordan vi politisk kan »sørge for, at der blokeres for adgangen til diverse gaminghjemmesider på de PCer, kommunen har udleveret til elever?« Forvaltningen svarede, at de blokerer for adgangen til en lang række hjemmesider med »skadeligt indhold, pornografiske sider samt sider med malware og phishing sites«. Men gaminghjemmesider kan »i udgangspunktet« tilgås. Derfor stillede Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet et medlemsforslag om mindre gaming i timerne. De mener nemlig, at »uønsket gaming i timerne er af et omfang og af en karakter, som indebærer, at muligheden for at ændre praksis - og blokere for yderligere hjemmesider - bør afdækkes nærmere«. Konkret mener de, at forvaltningen bør fokusere på, hvordan man kan blokere gaminghjemmesider via netværket og ikke blot via en enkel computer. »Ordningen kan eventuel udformes med en positivliste eller en negativliste, alt afhængig af hvad der vurderes at have størst effekt/kunne administreres. Der kan evt. etableres en hotline, så det er let for lærere at tilføje flere sites til listen,« skriver de i forslaget. I går blev der stemt for forslaget, og derfor skal forvaltningen nu kigge på en fremtidig løsning. Ud over forslagsstillerne stemte også Socialdemokratiet for. 12 nye anbefalinger Det er bestemt ikke første gang, at der bliver sat fokus på gaming og skærme i skolen. Sidste år blev der for alvor tændt op for en debat om skærme i folkeskolen og i gymnasier. Og i december besluttede Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på opfordring fra børne- og ungeminister Mattias Tesfayes (S) opfordring at skabe 12 anbefalinger om skærmbrug til gymnasier, erhvervsuddannelser og den forberedende grunduddannelse. Det er der god grund til, forklarede ph.d. Dorte Ågård i den forbindelse. Det har »store konsekvenser for læringen«, konstaterer hun og nævner blandt andet, at det på lang sigt kan betyde, at man »overbelaster sin hjerne og svækker dens evne til at koncentrere sig«. Det kan desuden også være et problem for selve trivslen, sagde hun. »Det betyder, at de ikke snakker så meget med hinanden, og det betyder, at de er optaget af hvert sit, og at de derfor ikke oplever det fællesskab i klassen, som har meget stor betydning for trivslen.« https://www.berlingske.dk/samfund/porno-og-skadeligt-indhold-er-allerede-blokeret-det-er-ikke-nok-nu-skal
Опубликовать